GRATIS KIGHOSTE VACCINATION TIL GRAVIDE

Formålet med kighostevaccination i graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.

Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn, og medfører god beskyttelse af barnet mod kighoste i månederne efter fødslen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide vaccineres mod kighoste fra graviditetens fulde 24 uger til fulde 32 uge, normalt i forbindelse med lægebesøget i uge 25 eller i uge 32. Vaccination kan foretages frem til en uge før termin, men gravide med mindre end én uge til forventet fødsel anbefales ikke at blive vaccineret, da der ikke forventes forebyggende effekt for det nyfødte barn. Gravide, der venter tvillinger eller trillinger, samt andre gravide med risiko for at føde for tidligt, anbefales at drøfte kighostevaccination med den fødeafdeling, hvor de følges.

Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: 

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Fagligt-grundlag-for-kighostevaccination-til-gravide