I dag kan man heldigvis leve et stort set normalt liv, med det vi i lægesprog kalder “Kronisk sygdom”. Så måske tænker du ikke over, at du lever med en sygdom, hvilket kun er godt, for så “fylder” din sygdom ikke meget. For andre betyder sygdommen meget i hverdagen, idet de oplever at have symptomer eller være begrænsede i deres hverdag. Vi vil her beskrive, de sygdomme, som vi i praksis især beskæftiger os med. (Der findes dog også andre sygdomme, som er kroniske, men vedr. nedenstående er der lavet særlige aftaler mellem Regionerne og almen praksis)
Du vil møde begrebet: “Årskontrol” – vi kan dog bedre lide ordet “målsætningssamtale“, når vi omtaler kroniske sygdomme. Det er en særlig konsultation hvor lægen eller sygeplejersken har fokus på den behandling du har fået igennem det sidste år. Dvs. her samles der i særlig grad op på, om de i sundhedsvæsenet beskrevne mål for kronisk sygdom opfyldes i forhold til din sygdom. Den finder sted én gang om året, for hver kronisk sygdom. Ved denne aftale, vil vi sammen med dig sætte mål for det næste års forløb: dvs. antal planlagte konsultationer, medicingennemgang og recepter kan ved visse medikamenter fornyes til det næste hele år. Klinikken får en særlig honorering denne ene gang, jf. aftale indgået mellem Danske Regioner og Almen praksis, men vi betragter hver konsultation som en lige vigtig del af kontakterne omkring din sygdom.
Neden for kan du se de kroniske sygdomme, som er omfattet af ovenstående:
Type 2 diabetes. (type 1 diabetes følges stort set altid i sygehus-regi.) Konsultationer aftales fra gang til gang ved sygeplejersken med 3-6 mdr`s interval, eller ved ændringer hyppigere. Vi har som udgangspunkt Årskontrol ml. januar til marts hos os. vedr type 2 diabetes! Det er vigtigt med disse kontroller for at holde godt øje med sukkerbalancen ( “sladreblodsukkeret” HbA1c), blodtryk, kolesteroltallene, vægt og livsstilsfaktorerne ( KRAM= kost, rygevaner, alkoholindtag og motion) Ved årskontrollen har vi også fokus på øjne, fødder og nervesystemet. Alt dette nævnes her, fordi du så har god mulighed for at forberede dig til konsultationen.
Kronisk obstruktiv lungesygdom ( KOL) samt astma. KOL kaldes også rygerlunger idet rygning er langt den hyppigste årsag hertil. Få lavet en lungefunktionsundersøgelse, hvis du er ryger og har begyndende bronkit-symptomer ( hoste og slim) samt åndenød. KOL inddeles i let, moderat og svær tilstand. Den lette og moderat svære KOL kontrolleres 1-2 gange årligt hos os mens de sværeste tilstand kontrolleres på sygehuset. Vi kontrollerer bla.a lungefunktion, vægt ( holder du muskelmassen godt indtakt?), rygestatus med hjælp til rygestop hvis behov herfor. Ved årskontrollen for KOL og Astma gennemgås medicin og plan lægges for evt. supplerende undersøgelser og tiltag . Husk at tale med os om influenza- og pneumokok ( lungebetændelsesbakterie)-vaccination.
Hjerte-kredsløbssygdomme. Det drejer sig om blodtryksforhøjelse; tidligere hjerteblodprop; hjerteflimmer; hjertesvigt og hjerneblodprop. Kontrol hver 4.-6. måned ved sygeplejerske efter aftale samt årskontrol ved lægen. Vi gennemgår din dagligdag, taler om livsstil, ser på din medicin og vurderer diverse undersøgelser inkl urin-blodprøver, hjertekardiogram, vægt og blodtryk.
Psykiske sygdomme. Vi vil anbefale mindst 1 årlig kontrol når du er i behandling med fast medicin for en psykisk lidelse. Det kan dreje sig om depression, angstlidelse, ADHD og kroniske psykoser. Ved demenstilstande vil vi også gerne se dig mindst en gang årligt. Vi taler med dig om din tilstand, livsstil og kontrollerer blodprøver, vægt og blodtryk.
Osteoporose/ knogleskørhed. Det anbefales 1 gang årligt at få vurderet blodprøver, lavet medicingennemgang og set på din daglige indsats med bla. a motion og kost . Knogleskanning foretages hver 2.-5. år afhængig af speciallægens råd ved sidste skanning.
Stofskiftesygdomme. Personer med lavt og højt stofskifte anbefales kontrol mindst 1 gang årligt når stofskiftet er blevet stabilt. Ved især højt stofskifte samarbejder vi ofte med speciallæge og lægger plan for indsatserne.
Kroniske smerter. Disse kan have mange årsager, men fælles for dem er, at du bruger stærkere smertestillende medicin dagligt. Dette at have kroniske smerter, regnes mere og mere for en sygdom i sig selv. Der er desuden øget fokus på smertestillende medicin og bilkørsel inkl. arbejde ved maskiner mv. Der er desuden fra sundhedsmyndighederne øget kontrol med udskrivelsen af alt morfin- og morfin lign. medicin. Se særligt for dette under emnet “afhængighedsskabende medicin”.